Tilføj bruger adgang til din simply.com konto » Nobrainer
Indsigt

Tilføj bruger adgang til din simply.com konto / kontrolpanel

Har du en Simply.com konto som du skal dele adgangen til? Skal vi f.eks. hjælpe dig med DNS på et af dine domæner og har du DNS ved simply.com, så kan du her finde en kort guide på hvordan du giver os adgang til simply.com kontoen.

Denne artikel omhandler
  • Tips & Tricks
  • DNS
  • Hosting

Tilføj ekstern bruger til din eksisterende simply.com konto

Hvis du er blevet bedt om at tilføje en ekstern bruger til din simply.com konto / kontrolpanel, så har vi lavet en kort guide på hvordan dette gøres.

OBS: Inden du giver nogen adgang til din simply.com konto, er det super vigtigt at du forstår hvad dette betyder. Adgang til din simply.com konto, skal kun gives til personer du har absolut tillid til, da dette giver dem fuld kontrol over de domæner / hjemmesider / mailadresser som ligger på den pågældende konto.

Hvorfor give adgang til Simply kontoen?

At kunne give eksterne personer og virksomheder adgang til din simply konto er super praktisk, da du på den måde kan beholde kontrollen med DNS / dine domæner internt, men kan give IT virksomheder og webbureauer som Nobrainer adgang og vi dermed kan supportere dig på dine domæner mm.

Sådan tilknytter du en bruger til din eksisterende Simply konto

Når du er logget ind på simply.com kontrolpanelet kan du invitere flere brugere til kontoen.

Tilføj adgang for en bruger

  • Login på Simply kontoen: https://www.simply.com/dk/controlpanel/
  • Klik på menupunktet Konto Sxxxxxx eller Konto UExxxxx øverst til venstre i sidemenuen.
  • Klik på Kontoadministration (Stor lilla knap)
  • Scroll ned til Brugere og klik på Tilføj brugeradgang
  • Indsæt den email adresse modtageren ønsker at bruge: thomas@nobrainer.dk
  • Klik på Tilføj brugeradgang

Slet adgang for en bruger

Hvis du vil fjerne en bruger fra din simply.com konto:

  • Login på Simply kontoen: https://www.simply.com/dk/controlpanel/
  • Klik på menupunktet Konto Sxxxxxx eller Konto UExxxxx øverst til venstre i sidemenuen.
  • Scroll ned og find Brugere klik på det lille x udfor brugeren du vil fjerne
  • Klik på Ja, jeg er sikker

Brugeren er nu slettet